Den søde juletid er farlig!

For de fleste af os er jule-hygge synonymt med masser af god mad, slik, nødder frugt o.s.v…..rigtig dejligt!

Men husk at alt det som vi mennesker med stor fornøjelse indtager, kan være livsfarligt for din hund. Så hvis fade og skåle med julegodterne står fremme på bordet, er det vigtigt at du har opsyn med det, når der er hund i hjemmet.

Chokolade er livsfarligt!

De virkelig farlige ting for hunde er f.eks:

Chokolade, især mørk chokolade, hvor bare 30 g. kan slå en 15 kg hund ihjel, fordi det både påvirker hjertet og kan give maveblødninger.

Nødder, især macadamia og valnødder er giftige for hunde, og kan føre til alvorlig sygdom og død. Problemet øges selvfølgelig, hvis hunden indtager nødderne sammen med chokolade.

Rosiner og vindruer, kan give hunde alvorlige nyreproblemer, selv i ganske små doser  Selvom nogen hunde tåler rosiner og vindruer helt fint, så undgå det, for det er ikke til at vide hvem der klarer det.

Kerner fra æbler og blommer, og sten fra kirsebær og abrikoser indeholder cyanid, som er virkelig giftigt. Så  undgå at hunden går igang med nedfaldsfrugt i haven eller frugtskålen på bordet.

Slik er jo ikke rigtig sundt for nogen, men det er virkelig farligt for vores hunde, p.g.a. sukkerstoffet xylitol, som ofte bruges i slik. I lette tilfælde kan det bare give din hund maveproblemer. I mere alvorlige tilfælde kan det forårsage kramper og bevistløshed.

Så husk at fortælle børn og gæster, at når de gerne vil være rigtig søde ved familiens 4-benede, så skal de give dem godter beregnet til hunde….Og så i mængder så du undgår, en lang og trist slanke-periode når julens hygge er lagt bag os.

Hos vore kvalitetsbevidste forhandlere kan du få god vejledning i sunde og sikre jule-godter til din hund.

Så får I alle en rigtig glædelig jul!

 

 

 

 

www.Dogshopbybrinell sælger funktionelt hundetøj designet af Brinell Design. Det smarte og praktiske tøj til hunde kan også købes i flere detailbutikker. Find de fysiske butikker på siden Vores Virksomhed – find forhandlere

Skriv en kommentar